Stadion har fået forrygende start - ny sejr i svær kamp !

Selvom betingelserne var vanskelige i lørdagens kamp i 2. division mellem Stadion – Øresund Håndbold, lykkedes det for hjemmeholdet i ECV-hallen at vinde 30-16 efter 16-14 ved pausen. Stadion bænk bestod kun af 10 spillere på grund af diverse afbud, men det gik alligevel takket være en sand mandfolkeindsats af samtlige spillere.

 

Så det var en glad og tilfreds cheftræner Brian Spangsgaard, netavisen talte med efter opgøret. – Ja jeg var ærlig talt lidt betænkelig før kampen, med den smalle bænk, vi havde, men jeg må tage hatten af for vore spillere, de kæmpede alt, hvad de kunne, og vores sejr var fuldt fortjent !

Næste gang Stadion skal på banen er mod HØJ 2 på udebane, og den bliver også svær. HØJ har også fået en god start på sæsonen. Den kamp spilles torsdag den 5. februar.

Men flot af vore lokale spillere. Hvert point er livsvigtigt, hvis man vil overleve i 2. division !!