Stadion sluttede sæsonen af med en sejr på 27-26 over HØJ

Lørdag eftermiddag blev sæsonen i 2. division afsluttet med en Stadion sejr på 27-26 over HØJ efter 13-13 ved pausen. Det blev en meget jævnbyrdig match, og resultatet betyder, at Stadion slutter som nr. 3 i rækken.

HØJ stillede op uden forstærkninger fra 1. holdet, og det var med til at gøre kampen jævnbyrdig. Det har jo været det tilbagevendende problem, når de større klubber forstærker deres 2. hold med folk fra 1. holdet, hvis det er muligt.

Nu går spillerne på ferie – men mødes dog igen om en måneds tid, og så har vi ellers sommeren at forberede os i, før det hele starter igen til efteråret.