Stor ladestation på vej i bydelen
Firmaet Clever er i fuld gang med at opføre en moderne overdækket ladestation til opladning af el-biler på hjørnet af Slotsherrensvej og Solrødvej. Byggeriet sker på en grund, hvor der tidligere har været tankstation og senest værksted for reparation af bilruder. Der bliver plads til otte biler og ladehastigheden bliver med en maximal effekt på 300 kW – hvilket giver mulighed for en lynhurtig opladning, fx kan man ofte oplade bilens batterier fra 10 til 80% på mellem 15 og 30 minutter.
