Thomas Ibsen: - Supporterne værdige til Superligaen
Sæsonen er slut, og netavisens praktikant har haft en snak med Brønshøjs sportschef Thomas Ibsen. Her af fremgår det, at de sortgule fortsat går efter den oprykning, man har sukket efter i flere år. Selve oprustningen til kommende sæson er i fuld gang, men Thomas Ibsen glemmer ikke et sekund de fantastiske supportere.
Brønshøj Boldklub forlænger med Jan Faber til sommeren 2027. Hvepsene er fast besluttet på, at han er manden, der skal føre Brønshøj Boldklub til deres målsætning for den kommende sæson, nemlig oprykning til 2. division.
tekst: Carl Christian Rytter
– Truppen skal styrkes markant, og det arbejder vi på i øjeblikket, fortæller Brønshøjs sportschef, Thomas Ibsen. – Det var især offensiven der var fokus på, og en afløser på den defensive midtbane, efter en af sæsonens største profiler i Brønshøj, Mikkel Lynge skiftede til Kolding IF.
Supporterne værdige til Superligaen
I efteråret 2024 slog Brønshøj Boldklub en ny tilskuerrekord. Over 2.500 Fans var samlede på Tingbjerg Ground, til kampen mellem Brønshøj og Frem i 3.runde af Pokalen, – efter at Brønshøj på mirakuløs vis, slog Vejle ud af turneringen runden forinden. – Det er noget helt unikt, som vi skal sætte stor pris på. Selv til udebanekampene i 3.division, er der ofte en hel bus fyldt med dedikerede og stemningsskabende Brønshøj fans. Det er lige før, at man skal hele vejen op til Superligaen, for at finde nogle fans, som er ligeså dedikerede som Brønshøjs, siger Thomas Ibsen stolt.
Mens maskotten Verner, og hans hær står klar, mangler truppen stadig det sidste.


