To af Brønshøjs gamle ikoner, som repræsenterede klubben på bedste vis
Kigger man på Brønshøjs spillere, der i klubhistorien har gjort sig smukt bemærket indenfor dansk fodbold, så er de to på billedet bestemt selvskrevne. Kent Nielsen og Bent Christensen gjorde det så fremragende, at de begge endte på landsholdet og faktisk var med til EM i 92, da Danmark blev Europamestre. De havde hver sin flotte karriere. Og de gik også hen og blev stjernespillere i Brøndby og oplevede klubbens storhedstid.
Kent Nielsen er jo stadig hyper aktuel som succesrig træner i Silkeborg IF, og hans navn nævnes jævnligt, når snakken falder på landstrænerjobbet. Billedet er taget fra en tur til Malta, hvor Danmark var med i en lille turnering med bl.a. Malta og Finland. På den var også andre spillere, som senere endte på succesholdet i 92.
Det gode ved de to er, at de aldrig har glemt BB.
Da Kent Nielsen i sin tid forlod Brønshøj for at gå til Brøndby, var der lavet et lille farvel arrangement i Medborgerhuset, hvor man kunne komme og sige farvel, og hvor netavisens daværende redaktør lavede et interview med Kent. Det var en flot fodboldaften med mange mennesker. Mener faktisk også, at redaktøren gav et par fodboldsange. Et flot kapitel sluttede der, og et nyt og endnu flottere begyndte. Det var også selvsamme redaktør, som overbragte Kent Nielsen nyheden om, at han var udtaget til VM-holdet i Mexico.
Ak ja gode minder !