Repair Cafe Brønshøj tager forskud på den internationale Reparationsdag
– Man smider da ikke nogen apparater ud før Repair Cafeen har sagt, at det er den eneste mulighed, der er tilbage. Det er helt gratis at få hjælp til reparationer af overtøj, undertøj, campingtøj, legetøj, køkkentøj, værktøj m.v. Og samtidigt bliver du selv klogere på at reparere og på at vælge tøj, ting og sager, der kan repareres. Det er der ekstra fokus på til den internationale reparationsdag, som Repair Cafe Brønshøj fejrer den 12. oktober med gratis hjælp til alle reparationer i BRØK, Brønshøjvej 3, kl 16-19, sådan lyder det positive budskab fra Brønshøjs lokale reparations styrke. Repair Cafe Brønshøj har siden 2018 sammen med ressourcebevidste borgere hjulpet med at forhindre, at ting bliver smidt væk, hvis de kan repareres.Siden 2021 er CO2 besparelsen af de succesfulde reparationer blevet registreret til ca 14 ton i forhold til de nyindkøb, der ellers ville have været foretaget.
Læs mere