34 procent af beboerne i Brønshøj-Husum er mest utrygge i nattetimerne
Den nye tryghedsundersøgelse viser, at flere er bange om natten og særligt i Brønshøj-Husum. Det er 14. gang man har lavet denne undersøgelse fra Københavns Kommune.
Det er nogle af resultaterne af den årlige trivselsundersøgelse fra Københavns Kommune. Tryk på den blå linje og se den.
Ni procent oplever at være utrygge i eget nabolag i dagstimerne, mens det tal i aften- og nattetimerne er 17 procent.
På Østerbro er kun 8 procent utrygge efter mørkets frembrud, og på Vesterbro er tallet 10.
Hvad er man bange for?
Undersøgelsen viser, at utrygheden hos Københavnerne er størst i grønne områder og omkring offentlig transport.
Flest er utrygge i grønne områder og omkring parker og legepladser (21 procent), på stationer og ved stoppesteder (19 procent) og på stier (17 procent).
Årsagerne til utryghed skal ifølge undersøgelsen findes i forskellige utryghedsskabende hændelser.
De flestes følelse af utryghed er påvirket af bandekonflikter og banderelaterede skyderier (23 procent), personlige oplevelser med kriminalitet (21 procent) og kriminelle hændelser generelt (16 procent).
Den type kriminalitet, københavnerne er mest bekymret for, er cykeltyveri (63 procent) – en kriminalitetsform, som 17 procent af byens borgere har været udsat for det seneste år.