Husum Boldklub opfordrer alle helt unge - kom til fodbold hos os

 

 

Husum søger 2 trænere M/K til ”Boldleg” for 3-5 årige.

Husum Boldklub er netop blevet kåret til Københavns bedste fodboldklub!!!

Men vi stopper ikke her.. Vi ønsker fremover at gøre endnu mere for miljøet for børn og unge i klubben samt sørge for, at vores dejlige idrætsanlæg vil have endnu flere glade fodboldbørn rendende rundt.

Vi søger derfor 2 trænere m/k, der vil være med til at skabe et miljø fyldt med glæde og højt humør, hvor der i trygge rammer er plads til at give den gas sammen med sin mor eller far.

Hvorfor Boldleg?

Vi ønsker med inspiration fra DBU, at skabe et tilbud for 3-5 årige, hvor man kan komme og lege med og uden en bold. Træningen vil ikke være direkte målrettet fodbold, så man opnår – foruden at få en sjov oplevelse – at udvikle sig motorisk. Disse erfaringer kan man bruge i alle idrætsgrene.

Hvad forventer vi, man laver til Bold og motorik?

Vi forventer, at I med inspiration fra DBU’s hæfte ”Bold og bevægelse” vil skabe et ”motorikland” fyldt med lege, motorikbaner og øvelser, hvor man løber, hopper, ruller, drejer osv. Samtidig med, at man sparker, kaster og griber bolde af forskellige størrelser og former. Vi forventer indholdet varierer mellem faste aktiviteter og mere ”fri leg”, hvor man i trygge omgivelser kan få erfaring med at gå til sport.

Der vil være mulighed for sparring og inspiration fra Husum Boldklubs trænere i forhold til  tilrettelæggelse af indholdet.

Hvem er du/I?

Vi forventer, at du er en person, der har en grundlæggende viden om børns motoriske udvikling i 3-5 års alderen. Du kunne måske læse til idræt, pædagog eller lærer.

Vi forventer naturligvis, at du er stabil, har lyst til at arbejde med børn. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du er i stand til at skabe nogle trygge og hyggelige rammer for børn og deres forældre. Denne evne er faktisk den vigtigste – indholdet skal vi nok hjælpe dig med!

Hvad kan vi tilbyde:

  • Træner tøjpakke
  • 2 sociale arrangementer årligt
  • Mulighed for træneruddannelse
  • Sparring med klubbens andre trænere

Hvornår er det?

Der vil være træning hver søndag 10.00 – 11.00 med start 2/5 og det hele foregår i Husum Parken, Nordrupvej 6, 2700 Brønshøj

Der vil være krav om børneattest og ren straffeattest.

Har du eller en, du kender, fået interesse for jobbet, så send hurtigst muligt sende en beskrivelse af dig selv og hvorfor du søger jobbet til Iben@familienjohnsen.dk

Hvis du har nogen spørgsmål kan du kontakte Iben Johnsen på tlf: 20765029

Vi ser frem til at få dig ind ”i folden”, så du kan hjælpe os med at udvikle vores dejlige klub.

Med venlig hilsen

Husum Boldklub