Om hvordan man bliver den far, man gerne vil være torsdag aften den 14. juli

Torsdag den 14. juli kan man møde sociolog og forfatter Aydin Soei og bliv klogere på, hvordan man bliver den far, man gerne vil være, når man ikke selv har et forbillede at spejle sig i. Det er fra kl. 19.00 til 21.00, i Salen på BIBLIOTEKET på Rentemestervej 76.

Aydin Soeis nye bog “Fædre – fortællinger om at blive til som far”, er udgangspunkt for en interessant aften om faderrollen. Her vil filmskaber Nitesh Anjaan interviewe Aydin, og gå i dybden med tidligere generationers indvirkning på fædrerollen.

                                                 

Aydin er i forvejen en af dem der bliver spurgt, når journalisterne skal bruge en ekspert der ved noget om medborgerskab, radikalisering, bander, integration og antiskolekultur. Det er der en god grund til. Han har de sidste 15 år beskæftiget sig med de kriminalitetstruede unge og skrevet fem bøger om unge i de udsatte boligområder og om forældreskab. Derudover har han også udarbejdet undersøgelser af børn og unges risikoadfærd, fritidsliv og holdninger til skole og uddannelse – og af de voksnes forventninger til børn i forskellige boligområder. Aydin Soei vil derfor inddrage Nordvestundersøgelsen (2021), hvori han har undersøgt 15-18-åriges adfærd, fritidsliv og oplevelse af støtte fra deres forældre i Nordvest.

Sidste år fik han årets Ildsjælepris af Finn Nørgaard Foreningen af 14. februar 2015, for at berige den offentlige debat og i år fik han IByen Prisen som Årets Københavner 2022, for sine bidrag til den offentlige samtale om “etniske minoriteter, integration og kampen for et godt liv i udsatte boligområder”.

Samtalen styres af Filmskaber Nitesh Anjaan, hvis far forlod Danmark for at flytte tilbage til Indien. Aftenen er arrangeret af fædrefællesskabet ”Far i Fokus”, som er et samarbejde mellem Forældrenes Børneklub og Fars Klub. Arrangementet er støttet af Beboerprojektet Nordvest og BIBLIOTEKET Rentemestervej 76.

Alle er velkomne – ikke kun fædre.