På onsdag lukker endnu en god gammel kending i bydelen - FOTO C siger farvel !

                 

På Frederikssundsvej 317 har der ligget fotoforretning i mange, mange år. Men det slutter på onsdag. FOTO C har besluttet at sige farvel til bydelen og koncentrere sig om afdelingen i København på Nørre Voldgade 20. Siden 1. januar 2018 har FOTO C prydet gadebilledet. Før det var det Hans Adamsen, som kørte sit FOTO A. Så vidt netavisens redaktør husker, så blev der fotoforretning, da Krone Bank led sin triste skæbne i sin tid.

Vi har været glade for vores tid på Husum Torv, men i erkendelse af, at det er blevet sværere at finde bemanding til butikken, har vi valgt at samle kræfterne i vores afdeling på Nørre Voldgade 20, 1358 København K, fortæller direktør Bjarne Knudsen til netavisen og tilføjer, at såfremt man har fotoarbejde eller andet til afhentning i butikken, kan det fra den 24. november hentes i Nørre Voldgade 20.

Foto/C´s afdeling på Husum Torv, har sidste åbningsdag den 23. november.

Foto: Thomas Løser