Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (8)

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 73 år siden, og at tiden efter ikke er med.

I dag er vi nået til 7. afsnit:

       

Et kig langs Brønshøjvej mod Frederikssundsvej, som der så ud i tiden indtil 1920. Til venstre langs den lille idylliske vej var der gamle haver foran husene. På højre side ligger Rytterskolen. Brønshøjs præg ændredes fuldstændig nogle få år senere, da linje 2 førtes igennem til sløjfen ved Frederikssundsvej. vejen blev gjort bredere. De gamle haver forsvandt, og det blev endda nødvendigt at kappe en ende af Rytterskolens gavl og sløjfe udbygningen. Endnu gik der dog en del år, inden det gamle byggepræg var forsvundet, og vejen kom til at se ud som billedet til højre. 

Den gamle landsby

Mest gik livet i landsbyen sin stille gang gennem de skiftende tider. Det var kun sjældent dagens rytme blev brudt af større begivenheder, og skete der noget, vidste alle det næsten i samme øjeblik. Alle i det lille samfund kendte hinanden – og vidste alt om hinanden. Det kunne ikke undgås. Dertil gik snakken for livligt. Det har utvivlsomt haft sine ulemper, men det må samtidig have givet en egen følelse af fællesskab, noget der ikke i samme grad kendes i det moderne bysamfund.

Rundt om torvet lå de gamle stråtækte gårde og huse, og ved siden af kirken den gamle præstegård og degneboligen. Udenfor landsbyen strakte markerne sig næsten så langt, øjet rakte både mod København, Vanløse og Gladsaxe. Bønderne fra Brønshøj kørte den lange vej til København med deres produkter, og for bønderne længere udefra blev Brønshøj en mellemstation på vejen til byen.

Det kunne hænde, at freden blev brudt af stridigheder, slagsmål og overfald. I de fleste tilfælde var der spiritus med i spillet. Heller ikke mere blodige begivenheder som mord var noget ukendt i datidens Brønshøj. Ofte var sindene i lang tid optaget af en eller anden sag. De fleste tvistigheder blev afgjort på birketinget i Ballerup, hvor der fra hvert eneste sogn måtte møde tingmænd, der besynderlig nok foruden at være vidner også ofte var stedfortrædere for de stævnede parter.

Livet i landsbyen levedes indenfor rammerne af de hævdvundne sæder og skikke. Disse dannede baggrunden for bedømmelsen af de fleste forteelser. For de der var uheldige at falde udenfor rammerne, kunne det være katastrofalt. Den alen hvorefter man dømte og straffede både ved retten og i den offentlige mening, må nu forekomme både hård og intollerant.

Uadtil gik livet som det fra gammel tid var gået i tusinde andre danske landsbyer. Rent praktisk havde man her ordnet sig som andre steder. Man havde bylauget med en oldermand som formand. Indenfor sognet var lauget i mange spørgsmål den afgørende faktor.

Med undtagelse af de krigsperioder, hvor Brønshøj blev direkte impliceret, gik de fleste3 af tidensw større begivenheder temmelig sporløst hen over den gamle landsby. Her levede man i sin egen lille verden, hvor spørgsmål som hvem der fra København besøgt præsten i højere grad optog sindene, end det der skete ude i verden. Derfor var det en begivenhed af betydning, da et af de rytterregimenter, som Frederik IV i 1718 oprettede, fik sit hjemsted i Brønshøj. Regimentets mandskab var udskrevet blandt vornede bønder, og officererne var som regel tyske. Regimentet satte sig præg på landsbyen, men som det siges i en af de gamle beretninger, bidrog soldaternes ankomst ikke til at højne moralen.

fortsættes