82 årig lokal sportssammenslutning står måske foran lukning

Brønshøj-Husum Forenede Sportsklubber kører muligvis på sidste vers. Netavisen erfarer, at bestyrelsen træffer den endelige beslutning senere på måneden. Og skulle det ske, er det så sandelig et stort stykke lokal sportshistorie, der hermed ophører. 

Her fra en af prisoverrækkelserne. Billedet er fra Arbejdernes Landsbank 1987, dengang filialen lå på hjørnet af Frederikssundsvej og Bavnevangen. Det var Bo Hamburger, ABC, (længst t.v.) som blev kåret til Årets Idrætspræstation i 2700 ved den lejlighed.

I den almindelige offentlighed er sammenslutningen mest kendt for hvert år at uddele sportspriser til lokale idrætsudøvere. Det er faktisk sket siden 1974, hvor man i samarbejde med det daværende Husumbladet hvert år kårede og hyldede succesfulde sportsfolk, som havde gjort det ekstra godt pågældende år.

Ikke lang tid efter indstiftede man også en pris til Årets Idrætsleder, og den er sammen med den anden pris troligt blevet uddelt hvert år i november/december måned.

Selvfølgelig kan man sige, at tiderne forandrer sig, og at der som følge der af sker en del ændringer hist og her. Men når man tænker på hvilke brillante sportsnavne og klubber, der i årenes løb har nydt den hæder, der fulgte med prisen, så er det unægtelig en mærkelig og lidt trist tanke. En fast årlig tradition kan risikere at slutte med uddelingen i år. Det vil i givet fald så være den sidste, hvor sammenslutningen er direkte involveret.

Langt hovedparten af priserne i årenes løb er såmænd blevet overrakt af netavisens redaktør, som kom til Husumbladet i 1978, og til og med 2012 troligt hvert år overrakte pokaler til de prisvindende. Efter den tid har netavisen såmænd selv stået for uddeling af en lokal idrætspris, men her var betingelsen, at der skulle være emner, der havde fortjent denne hyldest. Og der har jo været et par smuttere ind i mellem.

Vi bringer her alle de lokale sportsnavne under Brønshøj Husum Forenede Sportsklubber, som i tidens løb har vundet idrætspriser.

IDRÆTSPRISEN/LEDERPRISEN
År Modtager Forening / År Modtager Forening
1974 F.Christoffersen Brønshøj Judoklub
1975 Junior DM Hold Brønshøj Bordtennis
1976 Kim G. Svendsen Cykleklubben ABC              1976 Elwin Sabinsky Husum Boldklub
1977 Claus Petersen AIK Atletik                               1977 Finn Ryberg Brønshøj Boldklub
1978 Senior DM Hold Brønshøj Judoklub                1978 Poul Larsen AIK
1979 Michael Daugaard Brønshøj Bordtennis         1979 Henrik Jespersen Brønshøj Boldklub
1980 Bjørn Pedersen Husum IF                               1980 Birthe Madsen AIK
1981 Jens Veggerby Cykleklubben ABC                  1981 Ernst Riis Brønshøj Bordtennis
1982 Divisionsholdet Brønshøj Boldklub                  1982 Hugo Rasmussen Husum Boldklub
1983 Allan Fevre Brønshøj Judoklub                        1983 John Bengtsson Brønshøj Boldklub
1984 Christian Vang Cykleklubben ABC                   1984 Jens Rasmussen Boldklubben Fix
1985 Johnny Eliasen Brønshøj Boldklub                   1985 Henrik Danielsen Boldklubben Union
1986 Lars Otto Olsen Cykleklubben ABC                  1986 Benny Lohse Brønshøj Boldklub
1987 Bo Hamburger Cykleklubben ABC                    1987 Ove Thulstrup Boldklubben Fix
1988 Leif Sørensen Brønshøj Boldklub                     1988 Henning Poulsen Arbejdernes Tennisklub
1989 1.hold herrer Husum Boldklub                          1989 Jørgen Hasseldam Brønshøj Boldklub
1990 Brian Petersen Cykleklubben ABC                    1990 Jørgen Duvander Boldklubben Stefan
1991 1.hold damer Brønshøj Boldklub                       1991 Flemming Larsen Boldklubben Fix
1992 Michael Sandstød Cykleklubben ABC               1992 René Mogensen Husum Boldklub
1993 Lars Otto Olsen Cykleklubben ABC                   1993 Bent Jørgensen Husum IF
1994 Old Boys holdet Brønshøj Boldklub                   1994 Kjeld Adelgaard Boldklubben Fix
1995 L.Bruun Jonassen Arbejdernes Tennisklub        1995 Pernille og Kirsten Brønshøj Boldklub
1996 Tayeb Braikia Cykleklubben ABC                       1996 Henrik Ravnild Boldklubben Union
1997 Birthe Mogensen Lavia                                      1997 John Hamburger Cykleklubben ABC
1998 Anne Christensen Husum IF                              1998 Ole Juhl Arbejdernes Tennisklub
1999 Lilleputpiger Boldklubben Union                         1999 Ole Christensen Boldklubben Stefan

IDRÆTSPRISEN/LEDERPRISEN
År Modtager Forening / År Modtager Forening
2000 Miniputter Brønshøj Boldklub                              2000 Henning Madsen Husum Boldklub
2001 1.hold herrer Husum Boldklub                             2001 Frank Hammerum Boldklubben Union
2002 Frejas 2.hold Freja Boldklub                                2002 Gert Riget Boldklubben Stefan
2003 Brian Kaus Brønshøj Boldklub                             2003 Rune Hansen Cykleklubben ABC
2004 1.holdet Arbejdernes Tennisklub                          2004 Ole Mortensen Brønshøj Boldklub
2005 1.hold herrer Boldklubben Union                         2005 Jørgen Wonsyld Cykleklubben ABC
2006 Miniput holdet Husum Boldklub                           2006 Thomas Neervig Boldklubben Fix
2007 Louise Malmquist Pejsegården                           2007 Kurt Jørgensen Boldklubben Stefan
Nicolai Samuelsen
2008 Australsk fodbold Stefan Barracudas                  2008 ikke uddelt
2009 1.holdet Freja Boldklub                                       2009 Brian Molberg Boldklubben Union
2010 Divisionsholdet Brønshøj Boldklub                     2010 Lars Knudsen Arbejdernes Tennisklub
2011 Magnus Cort Cykleklubben ABC                         2011 Ralf Meisner Husum Boldklub
2012 Divisionsholdet Brønshøj Boldklub                     2012 Poul Olesen Brønshøj Boldklub
2013 Mohamed Shabib Arbejdernes Tennisklub         2013 Anders Kold Kristensen Boldklubben Fix
2014 1.hold herrer Boldklubben Union                        2014 Karsten Brisell Håndboldklubben Stadion
2015 DM Holdet Brønshøj Judoklub                            2015 Gert Gade Boldklubben Stefan
2016 1.hold damer Boldklubben Fix                            2016 Leif Wettendorf Boldklubben Stefan
2017 U15 holdet herrer Brønshøj Boldklub                 2017 Johnny E. Nielsen Husum Boldklub
2018 DS 1.hold herrer Boldklubben Union                  2018 Sune Blom Boldklubben Fix
2019 Mathias Madsen Brønshøj Judoklub                  2019 Allan Juhl Jensen Håndboldklubben Stadion
2020 DS 1.hold herrer Husum Boldklub                      2020 Erik Asker Hansen Brønshøj Boldklub

Som nævnt er intet definitivt afgjort endnu, men meget tyder på, at sammenslutningens dage er talte. For en del af os, der har fulgt prisuddelingerne gennem de mange år, er det en mærkelig tanke.