Lidt lokal filmhistorie: Fyrtårnet & Bivognen 1925 - et vendepunkt

En god gammel ven af Brønshøj – den tidligere journalist og filmmand Jørgen-Richard Lund har skrevet flere historier om komikerparret, og to af dem bringer vi de næste par uger. Det er artikler, som bringer os en lille smule ind i den gamle filmverden. Jørgen-Richard Lund døde 6. august 2014.  I dag gælder det den første artikel – “Et vendepunkt”.

                    LIDT LOKAL FILMHISTORIE:   AF JØRGEN-RICHARD LUND

Fyrtårnet & Bivognen 1925 – et vendepunkt

I 1925 fik vi vor første Danmarksfilm efter Richard Lunds manuskripsudkast (“Kortfilmen og Staten” – Forlaget Eventus 1984).

Richard Lund (dengang bosiddende i Skolevangen), der netop havde ført forhandlinger om Fy & Bi-filmenes placering på det russiske marked, var på dette tidspunkt primært leder af Palladiums Propaganda-afdeling, men fandt dog tid til sammen med komikernes garvede fotograf Hugo J. Fischer at producere eftermiddagsbladet “Klokken 5″s julefilm med Fy & Bi.

Nok symptomatisk for et mærkeligt Palladium-år, hvor Lau Lauritzen nøjedes med tre Fy & Bi-film (“Grønkøbings Glade Gavtyve”, “Ulvejægerne” og “Dødsbokseren”, for så at overlade sine hovedkræfter til udenlandske instruktører.

Svenskeren Gustaf Molander stod nu for “Spritsmuglerne”, og manuskriptet var udarbejdet af “Tre Herrer vid en Grog” !! Molander stod senere for en imponerende række film, bl.a. “Intermezzo”, Ingrid Bergmans gennembrud.

På spindesiden havde han held med den gæve og frodige Stina Berg, men slap desværre ikke for direktør Svend Nielsens gemalinde, Lili Lani.

Hugo Engel Film, Wien, overlod “Vagabonder i Wien” til Hans Otto Löwenstein, som heller ikke slap for Lili Lani. Wienerfilm ? Ja ! Men det bør dog bemærkes, at Engel Film blot var en del af koncernen Münchener Lichtspielkunst. Et bekendtskab som året efter førte til Hans Steinhoffs “Svigersønnerne”. Den kendte Nazi-filmmand havde endnu ikke fattet partiets negative indstilling til Fy & Bi.

“Vagabonder i Wien” blev imidlertid en af Carl Schenstrøms og Harald Madsens store oplevelser. De blev modtaget af et begejstret publikum og var til Heurigerfest i Sievering med gylden vin og Wienerlieder. Der blev også tid til et besøg i “De danske wienerbørns klub”, og de mødtes med Fyrstinden af Lichenstein og hendes sønner.

Skandinaviske, tyske og østrigske anmeldere var da også enige om filmens kvaliteter. “Imod én stormer noget af livets ægthed, som man ikke kan undgå at rives med af. De to komikere lokker den ægte og oprigtige latter frem”, skrev det svenske “Folkets Dagblad”.

Al instruktion i 1925 overlades til udenlandske filmskabere forklares almindeligvis med Lau Lauritzens forarbejde til den stort anlagte “Don Quixote”-film.

Men det er næppe hele sandheden. I flere film måtte han arbejde med Svend Nielsens første kone, Lili Lani, og senere blev det direktørens anden kone, Solvejg Oderwald-Lander, der skulle placeres i godt betalte roller.

Lau inspireredes af kvindelig ungdom – ikke blot koret af Lau Girls. Og det hjalp da også, da han indledte et samarbejde med Alice O’Fredericks. Det dateres til 1927, hvor hun vandt B.T.’s konkurrence om det bedste Fy & Bi-manuskript, men sandheden tro var hun allerede med i den først viste Fy & Bi-film, “Film, Flirt og Forlovelse”, 1921, i “Han, Hun og Hamlet”, 1922 og “Blandt Byens Børn”, 1922.

B.T.-placeringen var blot med til at legalisere det helt nødvendige samarbejde, der blandt andet resulterede i “Filmens Helte”, 1928, “Kraft og Skønhed”, 1929 og “Højt på en Kvist”, 1929.

Til Fy & Bi’s held og tilfredsstillelse kunne Lau’s svage sider udbedres ved Alice O*Fredericks intuition og vilje til breds samarbejde.

JRL