Julekoncert i Kapernaumskirken på torsdag

 

1024px-kapernaumskirken_copenhagen_organloft

Det er ét af både Danmarks og Københavns bedste kor, nemlig Sokkelund Sangkor, dirigeret af Morten Schuldt-Jensen, som på bedste vis vil gøre deres til, at publikum bliver bragt i den rette julestemning – og i god tid, må man sige.

Forventningens glæde er ikke den værste, så derfor kan man allerede nu godt begynde at glæde sig til at høre de danske traditionelle julesalmer, kormusik af engelske John Rutter, amerikanske Duke Ellington og Thad Jones. På ”dansker siden” er der herlig julemusik på programmet af Carl Nielsen, Niels W. Gade samt Niels la Cour. Undervejs er der også plads til ”gamle Bach” med ”Brich an, o schönes Morgenlicht” fra hans berømte Juleoratorie, og sidst men ikke mindst får publikum chancen for selv at stemme i på ”Dejlig er jorden”, godt akkompagneret af kirkens organist Peter Brenøe Lange.

Gratis adgang – Varighed: 45 minutter. – Efter koncerten inviterer kirken på en forfriskning.