James Rasmussens Trio – det tætteste på "de rigtige"

James Rasmussens Trio under koncerten i Café Pilen den 28. januar 2018.

Med Kaare Vissing til  koncert

Mindst en gang om året vil Music House gerne være helt sikker på at fylde Café Pilen i Kulturhuset Pilegården – og til dette formål engagerer de James Rasmussens Trio! I år kunne Music House ikke vente ret mange uger med det, så allerede søndag eftermiddag den 28. januar valfartede folk for Four Jacks-sange til Brønshøjvej 17. Her nærmer vi os en omtale af koncerten med et hop fra det høje nord.

Kunstmaleren Axel Lind (1907-2011), der skabte Grenen Kunstmuseum, koketterede i sin tid af, at selv om han ikke var lige så berømt som Skagensmalerne P. S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, så var han i live og hans kunst dermed nok så nærværende. Axel Lind havde nære relationer til Brønshøj – dog ikke så meget som James Rasmussen fra den legendariske vokalgruppe Four Jacks, der huserede i landet i årene omkring 1960. Ud fra den nævnte Axel Lind-pointe holdes Four Jacks mange hits dengang i højeste grad ”alive” – takket være still going strong James. Med fuld ret gør han da også gerne opmærksom på pointen under sin trios mange velbesøgte koncerter.

Alt i alt har Four Jacks talt fem medlemmer, men den lille, gæve Bent Werther, det kreative intellekt John Mogensen og Otto Brandenburg, hvis talent rakte til en strålende solokarriere, henrykker nu i himlene med deres harmonier, og skønsangeren Poul Rudi sidder på et plejehjem i USA og venter på at slutte sig til dem. Kun nu 80-årige James Rasmussen er stadig aktiv. Takket være sin robuste fysik og ved i tide at overgå til en mere langtidsholdbar livsførelse er den gamle klejnsmed stadig i fuld vigør – og det er vi rigtigt mange, der er glade for.

Sammen med sin eminente guitarist Søren Engel og skiftende trommeslagere har ”den sidste mand fra Four Jacks” i en årrække udgjort James Rasmussens Trio. Programmet er stort set det samme under alle koncerter – det er jo de gode, gamle slagere folk vil høre: Op til Alaska, Dagbogen, Tapre Ørn, Mandalay, Tom Dooley og Åh Marie m.fl.. Alle sammen versioner tæt på “de rigtige” med de gamle Four Jacks. Dertil kommer dog meget belejligt nogle John Mogensen-sange fra den store sangskrivers solokarriere – frem for alt det faste ekstranummer ”Så længe jeg lever”, som publikum ægges til at synge højere og højere med på.

Jimmi Koldenborg og Elisabeth Cotton

For et par år siden fik James Rasmussens Trio ny trommeslager. Preben Feddersen, som især havde gjort det godt med sine orale lydeffekter, trådte ud af trioen og blev afløst af Jimmi Koldenborg, der i 2004 blev uddannet i sit instrument fra Rytmisk Musikkonservatorium. James og Søren er ovenud begejstrede for deres nye kollega, ”en fremragende og alsidig trommeslager”. Dette kom især til udtryk i den sorte, selvlærte musiker Elisabeth Cottons (1893-1987) store hit ”Freight Train” (Godstog) fra begyndelsen af det 20. århundrede – sunget med stor succes i filmen ”Tommy Steele Story” i 1957. Elisabeth Cotton skrev sangen som ganske ung, da hun mindedes rytmen fra sin barndoms godstog. Hun har da næppe kendt den danske komponist H. C. Lumbyes lige så rytmiske og melodiske tolkning af togets tango, da han skrev ”Københavns Jernbanedampgalop” til indvielsen af Danmarks første jernbane, København – Roskilde, den 26. juni 1847. Four Jacks danske udgave af Freight Train hedder noget misvisende ”Den Fredløse”, ligesom teksten ikke har meget med et godstog at gøre – det har så til gengæld rytmen!

Den danske Tommy Steele – og en bøn!

I oktober 1957 gav James and his Jamesmen den for fuld hammer i K. B. Hallen med det resultat, at James Rasmussen blev udnævnt til Danmarks Tommy Steele, tidens helt store idol. Ud over æren i sig selv blev præstationen året efter springbrættet til Four Jacks, da Otto Brandenburg trådte ud af kvartetten for at gå solo. Med tanke på James Rasmussens fornemme titel og sangen Freight Train var det måske en idé, om bare en af fjernsynets mange danske kanaler bragte filmen ”Tommy Steele Story” med ”a handful of songs” i stedet for at genudsende de samme film til ulidelighed.