Morgenstund over Husum

Skyerne peger nedad – et smukt foto tirsdag morgen over Husum – og en spændende formation de indtager. Det er virkelig muligt at opleve de smukkeste solopgange over bydelen, når man bare er tilstrækkeligt højt oppe. Se f.eks. billedet nedenfor – det er en anden type – men ikke mindre smuk. Og kigger man på Imerco-hjørnet, så er nedtællingen jo begyndt til afslutningen på et langt isenkram eventyr. I midten af næste måned slukkes lysene definitivt, og så har vi et endnu et mørkt punkt i bydelen. Det viser sig jo i følge nyhederne indenfor erhvervsstoffet, at Imerco kæden er i store problemer. Så det er sandsynligvis årsagen til at et af de mest kendte hjørner i området lukker.