Spændende foredrag og byvandring i Tingbjerg med Peter Olesen

Torsdag den 2. maj klokken 16-18 guider Peter Olesen med lune og entusiasme rundt i Tingbjerg og byder ind med nye vinkler på bydelen.

Her en tyvstart på nogle af de kommentarer man kan forvente at få med på vejen:

”Fantastisk byggeri. Og hvilket naturskønt område. Dengang havde man overskud til det grønne.” Men ikke alt er rosenrødt og grønt. Der er også stærke holdninger i spil. ”Jeg er ganske meget trist til mode ved, at man vil fortætte med så mange nye boliger i området. Det er typisk Københavns Kommune. Det går ud over alt det grønne, som vi får så lidt af nu om dage ved nybyggeri: Carlsberg, Grønttorvet, Nordhavnen m fl. Det er skammeligt !”

Peter Olesen (fra wikipedia) er en dansk journalist, forfatter og debattør, der primært er engageret i spørgsmål om bygningsbevaring og æstetik. Olesen er uddannet journalist på Fyns Tidende og kendt fra TV-Avisen, hvor han var ansat fra 1976-1990. 1990-91 var han forlagsredaktør. Siden har han udgivet mere end 30 bøger, hovedsageligt om bydelen Valby, hvor han er bosat, om Københavns arkitektur, om Holbæks huse, om sommerhuse og om takt og tone. Han er desuden redaktør på en bogserie om sorg og savn på Thaning & Appel. Han er en søgt foredragsholder og har i mange år været en aktiv debattør. Til 2010 havde han en blog i Berlingske Tidende. I 1990’erne havde han et fjernsynsprogram om arkitektur på TV2.

_____________________________________________________________________________________

FAKTA:

  • EnergiCenter Voldparken og Tingbjerg- Husum Partnerskab inviterer til gratis byvandringen med journalist og forfatter Peter Olesen torsdag d. 2. maj klokken 16.00 – 18.00. Oplæg i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus efterfulgt at en tur rundt i kvarteret.
  • Arrangementet rundes af i EnergiCenter Voldparken, der er tegnet af Kay Fisker. Her kan man deltage i det populære folkekøkken mod betaling.
  • Oplæg og byvandring er gratis. Folkekøkken 50 kr. per pers.
  • Arrangører: Energicenter Voldparken og Tingbjerg-Husum Partnerskab.
  • Tilmelding kan ske til Charlotte på KV9F@kk.dk
  • _________________________________________________________________________________