Brønshøj legenden Ove Andersen er død

Især ældre fodboldinteresserede vil med stor respekt mindes Brønshøjs hyper farlige centerforward Ove Andersen. Hans meritter på banen var uforglemmelige, og at han debuterede på Danmarks A-landshold allerede som 18-årig, var ingen tilfældighed. Her var virkelig et talent af de helt store. Netavisens redaktør husker tydeligt den lyshårede forward, når han tryllede for de sortgule i Vanløse Idrætspark i anden halvdel af 50’erne.

Brønshøj Boldklub har skrevet mindeord om deres gamle superspiller, og dem bringer vi hermed.

 

Mindeord: Ove Andersen

Brønshøjs første landsholdsspiller – Ove Andersen – er afgået ved døden.

Ove Andersen blev født den 30. juni 1937 i København. Han var en vaskeægte Brønshøj-dreng og spillede hele sin karriere hos hvepsene. Som 17-årig fik han debut for førsteholdet og nåede at spille 128 kampe og score 84 mål for klubben.

Som 18-årig fik Ove Andersen debut for A-landsholdet den 3. juli 1955 i 4-0 sejren over Island. Dengang lå Brønshøj i landets tredjebedste række – 3. division. En lidt anden tid end nu, hvor spillerne hovedsageligt spiller på udenlandske hold. Han var samtidig den første af Brønshøjs landsholdsspillere og vil derfor altid have en særlig plads i klubbens historie. Dette viste klubben også, da Ove Andersen i 2015 blev optaget i Brønshøjs Wall of Fame.

I alt blev det til 12 landskampe og 5 mål for den talentfulde fodboldspiller. Ove Andersen er også en af de yngste debutanter på det danske landshold – kun overgået af Harald Nielsen og Michael Laudrup.

Samme år, som Ove Andersen fik debut for landsholdet, blev han også kåret til ”Årets Fund i dansk idræt”. Ganske imponerende taget i betragtning af, at Ove ved siden af fodboldkarrieren var mælkebud. Et job, der var en nødvendighed for familien. Ove var nemlig kun 10 år gammel, da faren døde, og familien havde brug for pengene.

Faktisk var Ove ude med mælkeprodukter samme dag, som han skulle spille for Danmark mod Sverige foran 50.000 tilskuere samt kong Frederik 9 den 16. oktober 1955 i Idrætsparken. Kong Frederik var endda nede på banen for at hilse på Ove Andersen og de øvrige landsholdsspillere.

Turen ind til Idrætsparken foregik i sporvogn, og det blev en fantastisk kamp for Ove. Moren, som arbejdede på lynlåsfabrikken kunne nemlig fra tribunen se sin søn score to mål i kampen, der endte 3-3.

Ove Andersen spillede og scorede mod nogle af de bedste i sin tid som landsholdsspiller. I 3-3 kampen mod Sverige var det Kalle Svensson i målet, den senere sølvvinder til VM i Sverige i 1958. Og den 1. juli 1956 scorede han mod, måske verdens bedste målmand, Lev Yashin – Den Sorte Edderkop.

Der var ingen tvivl om, at Ove Andersen var et stort talent. Bl.a. blev Ove kontaktet af flere italienske klubber. Bl.a. ville den tidligere landsholdsspiller Ivan Jensen gerne have Ove som holdkammerat i italienske Bologna. Der blev talt om en overgangssum på 200.000 kr. – en stor sum dengang – og en to-årig kontrakt. men de fik et nej fra Ove. Han ville på lærerseminariet og have sig en uddannelse.

Jørgen Leschly, som havde succes i Danmark for B93 og OB samt i Italien, hvor han blev mester med Milan i 1955, fortalte Ove at han skulle tænke over det – for chancen kom måske ikke igen. Leschlys spådom skulle desværre vise sig at gå i opfyldelse.

Den 26. september 1956 spillede Ove Andersen for U21-landsholdet i en kamp mod England. Her pådrog Ove sig en alvorlig knæskade, som kom til at påvirke fodboldkarrieren. Ove fik dog comeback for landsholdet 9 år senere, hvor det blev til yderligere to kampe, selvom knæet ikke var i orden.

Ove fik også comeback for Brønshøj efter knæskaden. Dette var i 1961, hvor han sammen med resten af guldalder-holdet var med til at rykke Brønshøj op i 1. division for første gang i klubbens historie.

I en interview med Politiken den 27. december 2013 blev Ove Andersen spurgt, om han ikke fortrød sine afvisninger af ture til udlandet. Her var Ove Andersens svar: Selvfølgelig har jeg tænkt over det, det er klart. Men jeg havde jo tiden for mig, jeg var bare 18 år, og jeg ville så gerne ind i præparandklassen på seminariet. Og så kunne jeg blive professionel senere. Nåh, sket er sket, og livet skal leves. Og tænk nu, hvis jeg havde sagt ja – så havde jeg ikke haft Lise, min gode uddannelse, mit gode liv. Og min gode pension.”

Som ung baskede Ove Andersen med vingerne for hvepsene på grønsværen – nu får han lov til at baske med vingerne oppe i himlen.

ÆRET VÆRE HANS MINDE!