Åbent brev til overborgmesteren vedrørende "Den granskende pige"

Vi har modtaget dette brev, som Sonja Carlsen, forkæmperen for at skulpturen “Den granskende pige” vender tilbage til Husum, har sendt til overborgmester Frank Jensen.
Kære Overborgmester Frank Jensen!
I september 2016 mailede vi sammen om skulpturen “Granskende Pige”. I din meget venlige og positive mail pr.29/9 2016 afslutter du med ønsket om, at vi får rede på de rette forhold vedr. flytningen af skulpturen fra Husum til Møllegade på Nørrebro.
Dette spørgsmål står stadig åbent, for jeg synes der mangler et velbegrundet argument for flytningen. Skulpturen blev oprindeligt anbragt i det lille anlæg i anledning af, at Husum Grundejerforening ville sætte et varigt minde om Husums nye status som moderne bydel – fra at have været et bondesamfund uden egen kirke og uden egen skole. Nu havde man endelig – efter lang kamp – fået begge dele.
Grundejerforeningen havde planlagt hvor og hvordan et mindested skulle være, men 2/8 1934 sender Magistraten et brev til Grundejerforeningen, hvori man foreslår at udsmykke mindestedet med “Granskende Pige” – i stedet for den planlagte udsmykning med flagstang, granitbænk og en mindesten. Kommunen havde netop erhvervet denne skulptur. Iflg. Lars Rigborg, Rebild Centret, udførte billedhuggeren Anders Bundgaard på det tidspunkt kun forudbetalt bestillingsarbejde.
Hvorfor Anders Bundgaard henvendte sig til kommunen vedr. betaling af statuen, står hen i det uvisse, for at man fra Grundejerforeningens side var parate til selv at betale, er jeg ikke i tvivl om. Det er en kendsgerning, at Kommunen betalte, og derfor siger man idag, at skulpturen er Kommunens ejendom og at den passer bedre i Møllegade. Det kan dokumenteres, at Kommunen blev tilbudt skulpturen og betalte kr. 5.000,00 for den. Iflg. papirer i arkiverne havde man i Husum andre planer for en mindeplads i det lille parkanlæg. Men Kommunen foreslog i stedet skulpturen til mindepladsen – altså en gave til Husum.
.
Billedhuggeren Jens Peter Dahl-Jensen (Dahl-Jensens Porcelænsfabrik i Husum) var stærkt involveret i udarbejdelsen og i anbringelsen af skulpturen i Husum – han havde kontakten til Anders Bundgaard. Derfor er det også af  lokalinteresse at skulpturen kommer tilbage til Husum. Jeg kan ikke dokumentere denne forbindelse – her har jeg kun min egen viden: I familierne i Husum blev skulpturen og dens placering diskuteret kraftigt dengang.
Kort før “Granskende Pige” blev støbt i granit og bronze til Husum, lod Anders Bundgaard en variant udføre i hvid marmor. Den findes på Frederiksberg Kirkegård på privat gravsted.
Idag, hvor det er aktuelt med lommeparker, som centerchef Helle Holsøe kalder “Husum Bypark”, er der endnu et incitament til at føre skulpturen tilbage til dens rette plads. Lommepark kommer jo fra det amerikanske “pocket park”, og her forbinder man netop gammelt med nyt, men i Husum har man bare fjernet det gamle.
Det at Klaus Bondam i 2008 var stærkt interesseret i flytningen, var – har jeg ladet mig fortælle – af private grunde. Her brugte han sin magt uden at tage hensyn til modsigelser og Husums lokalhistorie.
Centerchef Helle Holsøe belærer mig – i en mail – om flytningen med disse ord: “Byen rykker” og “skulpturen stod ikke godt”, og til lokaludvalgets henstilling om at få skulpturen tilbage til Husum, svarer direktør Pernille Andersen: ”Nej! den passer bedre hvor den står idag, og det kan ikke dokumenteres, at den har relation til Husum.” Man kommer med de mest forkrøblede undskyldninger for at forsvare flytningen af skulpturen.
Så det er indtil videre hvad jeg har fået ud af min kamp. Jeg vedhæfter Klaus Bondams mail til Anne Vang, for her har vi nok løsningen på problemet, og hvem kan løse dette bedre end disse to personer? Jeg selv har min egen teori, men lad de personer, der står bag flytningen, komme frem i lyset med sandheden.
Med ønsket om at “Granskende Pige” kommer tilbage på sin plads i Husum sender jeg de venligste hilsener og ønsker for Husums lokalhistorie.
Sonja Carlsen