Årets første fuglehistorie i netavisen: - Stor flagspætte

Stor flagspætte er en fugl man ofte støder på her i vores område. Den kan ses haver, parker men især i vores moser.

           Tekst: Christian Christensen / Foto: Michael Bendt

Går man en tur i Utterslev mose, er der en god chance for at se den. Den er nem at kende på sin sort, hvide fjerdragt med rød undergump.

Mens mange fugle forsøger at leve skjult, er det lige omvendt med den store flagspætte. Den larmer med sin høje kaldestemme, der kan høres langt væk, og dens ”trommen” høres også tydeligt.

Flagspætten ynder at sidde i toppen af et udgået træ og hakke i stammen for på den måde at hævde sit territorium over andre store flagspætter. Til dette formål vælger den en udtørret gren der har særlig god resonans, så lyden bliver endnu kraftigere. Jeg mindes en stor flagspætte på Holmevej nær Utterslev mose, der trommede løs på den zinkhætte, der var på toppen af lygtepælene den gang. Det var noget af et spektakel, men den fik i hvert fald gjort sig bemærket både blandt mennesker og fugle.

Stor flagspætte bygger rede ved at hakke et hul direkte ind i træstammen. Den laver på den måde et sikkert hjem for æg og unger, hvor hverken ræven eller rovfugle kan nå ind, og den bygger en ny rede hvert år og det betyder, at andre fugle som f.eks. musvitter kan overtage den sikre hule året efter.

Næbet bliver selvfølgelig slidt af dette arbejde, men det har naturen løst ved at flagspættens næb vokser hele livet. Man regner med, at der slides 3 næblængder om året. Om sommeren lever den af insekter, mens den om vinteren ynder at æde frøene fra grantræernes kogler.

Hvis man har et foderbræt eller en kraftig mejsekogle i haven, er der især sidst på vinteren gode chancer for at få besøg af den store flagspætte.

Så har vi taget fat på 2021. Jeg siger på fugleredaktionens vegne godt nytår og tak for den store interesse, jeg har mærket i løbet af det gamle år.  Der kommer meget mere, så glæd jer.

På gensyn !

Christian Christensen