Alle elsker sommerfesten i præstegårdshaven
Og når vejret så tilmed er fantastisk, så kan det jo ikke være mere optimalt. Årets præstegårdsfest blev endnu engang et tilløbsstykke både torsdag og fredag. Dejlig stemning og højt humør prægede de to dage, og der er næppe tvivl om, at der kom et pænt stort beløb ind til arrangørerne Brønshøj Sogns Menighedssamfund, FDF K25 Brønshøj og Red Barnet.
Allerede fra det øjeblik festen åbnede strømmede der folk til, og man kunne fornemme, at alle havde glædet sig til endnu engang at opleve den helt specielle hyggelige stemning i den gamle præstegårdshave. Og der manglede ikke noget af det sædvanlige. Der var hoppeborg, boder, musikalsk underholdning og også børnene kunne have en dejlig oplevelse. Flere nød maden i det fri, og man kunne ikke lade være med at fryde sig over, at alt klappede.
Netavisens Katrine Anna Andresen skød disse skønne billeder fra festen.
Lad os håbe sommerfesten næste år bliver lige så begunstiget med super vejr som i år !