Alsang i Pilegården mandag aften

Hver fugl synger med sit næb, og alle stemmer er velkomne til fællessang i Kulturhuset Pilegården mandag den 14. juni kl. 18.30.

Fællessang har nydt en nærmest eksplosiv opblomstring og med god grund. Det giver både sammenhold og fællesskab at synge sammen, og forskerne siger endda, at man også får det bedre af at synge for fuld hals.

Fællessangen gav ikke bare sammenhold, men fungerede også som en stille og rolig protest under 2. Verdenskrig. Til den landsdækkende Alsang i 1940 sang 150.000 med i Fælledparken og hele 720.000 på landsplan.

Lidt færre kommer der trods alt nok denne aften, hvor restriktionerne gør, at tilmelding på tlf. 22 54 88 76 er påkrævet, ligesom der skal vises coronapas i døren. Aftenen bliver ledt an af musikere og medlemmer af foreningen Visens Venner, som også deler sanghæfter ud.

Værten er Helle Spangerup og bag pianoet finder man Niels-Flemming Carlsen. Der er gratis at deltage.