ANNONCE: Tirsdag den 16. november skal der stemmes til Regionsrådsvalget - vær ikke i tvivl - stem på en af bydelens egne!

                                               

Jarl Feyling

stiller op for socialdemokratiet til Regionsrådet. I år har han ikke bestilt nye valgplakater til Brønshøj eller Husum Torv, men har af flere årsager valgt at droppe valgplakaten.

– Valgplakaterne er et ræs uden ende. Over årene har vi fået skabt en situation, hvor vi sviner mere og mere for at kæmpe om den samme, meget begrænsede opmærksomhed. Jeg bliver selv træt af at se byen plastret til på den måde, og jeg tror ærligt talt, at de fleste deler den betragtning.

                                                               

Min valgkamp skal hverken ligge vores bymiljø eller klimaet til last. Jeg vil hellere bruge pengene på at mødes med vælgerne og støtte foreninger, som arbejder for mine mærkesag om en bedre behandling af vores psykisk sårbare  nemlig foreningen Frirum i Psykiatrien.

– Op mod valget vil jeg dele morgenmad ud på Brønshøj Torv. Her kan jeg træffe en masse vælgere, der forhåbentlig har tid og lyst til at debattere politik. Hver gang jeg har delt et stykke morgenmad ud, donerer jeg desuden personligt 5 kr. til Frirum i Psykiatrien, der forbedrer forholdene for psykiatriske patienter i vores region. På den måde gør jeg noget konkret for de sager, jeg vil knokle for, hvis jeg bliver valgt ind i Regionsrådet.  

– I min optik gavner valgplakaterne hverken demokratiet eller den grønne dagsorden særligt meget. Hvis man ønsker ændringer, må man gerne selv sætte et eksempel og gå forrest. Det håber jeg også, at vælgerne kan se logikken i. Min adfærd skal afspejle mit kandidatur. Region Hovedstaden har et budget på 42 milliarder kroner årligt. Jeg vil meget gerne vælges, så jeg kan være med til at forvalte pengene på en ordentlig og ansvarlig måde. Jeg vil arbejde for mere lighed i sundhed, og bedre vilkår for psykisk sårbare.

                                                

– Jeg har et par plakater til overs fra sidste valgkamp. Dem hænger jeg nok op. Genbrug er jo godt. Her ser jeg også lidt yngre og flottere ud end nu.

Jarl er fungerende første suppleant for socialdemokraterne i Regionsrådet og fik ved sidste kommunalvalg 2.259 antal stemmer.