Carsten Werge kommenterer, når kendte cykler penge ind til BB og "Familier med kræftramte børn" i Føtex

mappe 28. oktober 2013 179Fra sidste spinning-løb som blev afholdt på Tingbjerg Ground, og som gav en flot skilling til BB ..

Der er lagt op til en sjov og spændende Halloween-aften (eller ”By Night-arrangement”), når Brønshøj Boldklub afholder spinning arrangement i Føtex Husum fredag den 31. oktober. Der har nu også meldt sig en skuespiller i feltet – nemlig Paw Henriksen, der bl.a. er kendt fra TV-serierne Hotellet, Krøniken og Anna Pihl. Paw Henriksen hopper på cyklen fra kl. 18-19 for sammen med de øvrige ryttere at cykle penge ind til Brønshøj Boldklub og foreningen ”Familier med kræftramte børn”. Paw vil selvfølgelig også være klar til at skrive autografer til de helt sikkert mange interesserede.

IMG_1256

Sidst Carsten Werge gæstede Brønshøj, var for TV3 Sport, da BB slog OB ud af pokalturneringen. Dengang var han sammen med sin faste medkommentator Per Frimann. Fredag den 31. oktober er han alene i Føtex, for at kommentere cykelløbet ..

Der deltager i alt 10 ryttere i arrangementet. Hver rytter bliver støttet af et antal erhvervssponsorer og private sponsorer. Erhvervssponsorerne betaler 100 kr. pr. kørt km, og de private sponsorer 10 kr. pr. km. Løbsspeaker er som nævnt  fodboldkommentatoren Carsten Werge, TV 3, der nok skal få gang i pedalerne.

De øvrige ryttere er: Advokat Henrik Ravnild, formand for DBU København, Christian Barrett fra Arbejdernes Landsbank og formand i Brøndby IF, Morten Nyholm fra Føtex Husum, Kim Madsen fra Erhvervsklubben ”Hvepsene”, Michael Yulzari fra Brønshøj Kloak, Jesper Hansen, tidl. målmand i Brønshøj Boldklub, Martin Marker fra HH ELteknik, , Brian Kaus, tidl. landsholds- og divisionsspiller i Brønshøj Boldklub og Sune Nicolaisen fra ”Team Baghjul”.

På nuværende tidspunkt har der meldt sig en stribe erhvervssponsorer: Henrik Jakobsen, Suzuki Bellahøj, Bullers Service, Blikkenslagermester Tommy Schmidt Aps, Hellbrandt A/S Trykcenter, Per Christensen Automobiler, Topcare AK A/S, Skousen på Husum Torv, Erhvervsklubben ”Hvepsene”, Revisionsfirmaet Kjærulff Christensen, Romas, Realmæglerne Olesen & Christensen Aps, PP Møbler Aps, Tulip Food Company, Plenge, advokat Henrik Ravnild, Home, Bella Bolig, Arbejdernes Landsbank, Golfrelations og anlægsgartner Johnny Højer.

Flere af Brønshøj Boldklubs divisionsspillere møder op for at skrive autografer med anføreren Jesper Fleckner i spidsen, og de første 200 tilskuere til arrangementet vil få fribilletter til en af Brønshøjs hjemmekampe.

Jesper-Fleckner_spiller-embed

Jesper Fleckner og flere holdkammerater fra BB’s divisionshold møder op til cykelløbet.

Der bliver også udloddet fire hvepsestribede Brønshøj-trøjer i en lille konkurrence. Tilskuerne kan gætte på, hvor mange kilometer Paw Henriksen og de øvrige ryttere kører i løbet af den time, som arrangementet varer. De, der gætter rigtigst, vinder fodboldtrøjerne.