Årets første sejr 3-1 over Avarta gav positive løfter

Det blev til årets første sejr, da 2 mål af Oke Akpoveta  og et selvmål gav Brønshøj en fortjent 3-1 sejr over Avarta i dagens træningskamp. BB’s dobbelte målscorer kom endda først ind efter 62 minutter, da han afløste Aleksandar Lazarevic.

2700-netavisens udsendte Christian Haslund var til træningskamp mellem BB-Avarta på Tingbjerg

Der var samtidig debut til Svenn Crone, som Brønshøj har hentet på en lejeaftale, fra Brøndby, der gælder resten af sæsonen.

                                                     IMG_2326

Det var dog Avarta, som startede bedst, da gæsterne fik en stor mulighed efter bare 2 minutter for at bringe sig foran, men Dannevang kom hurtigt ud af sit mål og fik blokeret skuddet.

(Foto i denne reportage er taget af Christian og Henrik Haslund)

Brønshøj satte sig dog hurtigt på kampen, men på trods af spilovertaget blev det ikke til mange chancer. Bedste mulighed opstod, da Lazarevic sendte en fin bold ind i feltet, men desværre fik Svenn Crone ikke ordentlig ram på bolden, og målmanden kunne uden problemer samle den op.

                                                                IMG_2327

            En anden af de lejede drenge fra Brøndby, Mads Nielsen er efter en alvorlig skade godt på vej igen.

I stedet kom Avarta foran, da Brønshøj ikke fik clearet bolden ordentlig. En Avarta-spiller sendte et skud af sted fra kanten af feltet, som strøg ind mellem med- og modspillere i netmaskerne.

Jakob Andreasen fik en mulighed for at udligne kort før pausen, men fik ikke timet sit hovedstød ordentligt, så chancen løb ud i sandet.

I 2. halvleg var det Brønshøjs tur til at spille med vinden i ryggen, og det forstod hvepsene at udnytte bedre end gæsterne gjorde i 1. halvleg.

IMG_2328

Bolden sendes ind over – men gav ikke mål                                                                      

Efter 5 minutter havde Fleckner chancen for at udligne, da han fik hovedet på et hjørnespark, som desværre røg over mål.

Godt 20 minutter før tid kom det udlignende mål, da Oliver Fredsted fik sendt et fladt indlæg ind mod midten, hvor bolden ramte en Avarta-spiller på hælen og i en flot bue sejlede over målmanden og i mål.

10 minutter senere fik Jabar Sharza erobret bolden højt oppe på Avartas banehalvdel. Han tog et træk ind i feltet, hvor han blev nedlagt. Straffe til Brønshøj. Det tog Oke Akpoveta sig af, og han satte bolden sikkert i nettet. 2-1 til Brønshøj.

Men Akpoveta var ikke færdig med at score mål. På en omstilling fandt Mikkel Nøhr ham og med venstrebenet sparkede han bolden i mål til slutresultatet 3-1.

Alt i alt gode takter fra de sort/gule. Der er stadig spillere, som lige skal lære hinanden bedre at kende, men pilen peger op ad, og det er det vigtigste.

Næste træningskamp er på onsdag den 11. februar kl. 17.30, i Tingbjerg, mod Avedøre.

Opstilling:
Nicklas Dannevang – Svenn Crone, Mads Nielsen (46. Mikkel Nøhr Christensen), Jesper Fleckner (57. Sebastian Grubak Salomonsen), Oliver Fredsted – Nuri Mustafi (75. Martin Rasmussen), Lars Emil Juel Andersen – Mads Gabel (75. Jabar Sharza), Jakob Andreasen, Sebastian Lassen – Aleksandar Lazarevic .