BB har lavet aftale med purung trio, man tror på i fremtiden
FODBOLD: Her på falderebet før turneringspremieren i de tre 2. divisioner, har BB lavet aftale med en purung trio, som man mener har potentiale til at kunne klare sig i truppen. Det drejer sig om Jonas Skovengaard, Martin Rasmussen samt Jeffrey Ofori.
– Jonas og Martin var en del af truppen sidste sæson og har suget til sig i deres unge alder. De er i en proces og har allerede udviklet sig og bygget på, siden de kom til klubben. Og så er Jeffrey kommet til fra Avedøre, en god ung defensiv spiller, der er gået godt ind i truppen, fortæller sportschef Thomas Ibsen.
Jeffrey Ofori er forsvarsspiller og har spillet noget af sin ungdomstid i Brønshøj Boldklub, mens midtbanespillerne Martin Rasmussen og Jonas Skovengaard begge kom til klubben i seneste vinterpause fra henholdsvis AB og HB køge.
– Det er tre, der vil gerne vil det her. De viser engagement og vilje, så de skal bare blive ved at klø på, de er stadig unge med fremtiden for sig, tilføjer cheftræner Jesper Hansen.
Martin Rasmussen
Jonas Skovengaard
Jeffrey Ofori |