Børnehaven "Lillefod" på Præstegårds Allé lukker 1. august

lillefod2

Den selvejende institution Børnehaven “Lillefod” på Præstegårds allé 13 i Brønshøj er gået konkurs og lukker definitivt den 1. august. Det sætter en masse forældre i en meget vanskelig situation, idet 30 børn “sættes på gaden”. Flere af dem er tilmed på sommerferie lige nu, så der er en ret så frustreret stemning i de forskellige ramte familier. Torsdag er indkaldt til oplysende møde i børnehaven. Mandag blev forældrene telefonisk underrettet omkring sagen.

“Lillefod” er en privat børnehave. Der er tilmeldt 30 børn i alderen fra 2 år 10 måneder og indtil skolealderen. Børnehaven har to stuer, Birkestuen, som fortrinsvis er for de yngste børn og Bøgestuen, hvor de ældste børn er. Man har holdt åbent mandag til fredag fra kl. 7.00 til kl. 17.00. Hos “Lillefod” er fem voksne, hvoraf fire er fast knyttet til stuerne samt en person, som veksler mellem stuerne efter behov. 
Det pædagogiske personale består af en leder, en souschef, en pædagog samt to pædagogmedhjælpere. Endvidere er der faste vikarer tilknyttet børnehaven. Desuden er der ansat en køkkendame, som laver mad til børnene. 

Det er hårdt for de små private pasningstilbud – at det er så svært at køre, når der hele tiden står mange børn på ventelister – fordi langt de fleste forældre ønsker et trygt lille sted til deres børn.