"Brønshøj-Husum Familiedag" flytter til efteråret

– så ingen konkurrent til 2700Kulturdag i juni.

373615_156284787828914_2095992061_n

2700Kulturdag i Brønshøj kommer til at stå helt alene som arrangement lørdag den 14. juni. Som netavisen kunne fortælle tidligere, har folkene bag “Brønshøj-Husum Familiedag” – Støtteforeningen.nu – besluttet at lægge dagen på en anden dato. Første melding fra den kant lød ellers på, at man blot ville rykke en uge frem til lørdag den 7. juni. Ved nærmere eftertanke har man imidlertid nu valgt at køre arrangementet i Husumparken i august måned. Dermed er sommerferien overstået, folk er hjemme igen – og en familiedag for bydelene vil ligge mere naturligt. Den eksakte dato dukker op i løbet af næste uge. Her vil vi også bringe artiklen om de unge mennesker, som står bag Støtteforeningen.nu – og fortælle lidt om meningen bag samt hvilke gode formål, man bakker op.

kulturdag 2                              kulturdag