Brønshøj-Husum indsamlede søndag ialt 164.512 kroner til Kræftens Bekæmpelse

– et flot resultat som ligner det fra sidste år – de lokale komiteer takker gennem 2700-netavisen alle, som har bidraget:  – Igen i år kunne Kræftens Bekæmpelse i kraft af så mange frivillige indsamlere nå et fint indsamlingsbeløb. Tak til alle Jer, der tog godt imod vores indsamlere og støttede indsamlingen.  

P1030503

Der var travlhed på Pilegården, hvor det summede med indsamlere, og også på Husum Bibliotek stod  indsamlerne klar, da man åbnede dørene kl. 10.

Solen skinnede fra morgenstunden, men selvom det blæste koldt – mødte alle indsamlere glade op. Nogle ville dog have ønsket, at de havde taget mere varmt tøj på, men ingen brokkede sig. Tak for en fin indsats!

P1030549

Det var godt nok bidende koldt, men det tog man med et smil

Brønshøj fik indsamlet det flotte beløb kr. 78.400,  mens Husum fik indsamlet kr. 86.112  i kontanter  – stort set de samme beløb som sidste år.  Herudover gav mange – uden kontanter på sig – et beløb med MobilPay.

Sanne Bille, Brønshøjs lokale komité retter en stor tak til sine sponsorer : Pilegården, Kirstens konditori, Superbrugsen, den lokale Netto, Lindeapoteket, Second Hand, Dreams by Jessie, Kejser Sport, House of Present, Blomsterhytten, Brønshøj Blomster, Design Kartellet.

Komiteen i Husum   det vil sige Charlotte Riise , Camilla Haugaard , Marianne Zandersen og Janni Rytsel  siger også en stor tak til de forretninger, der sørgede for, at de kunne give indsamlerne lidt frugt mv. med på vejen: Føtex og Fakta på Frederikssundsvej  – tak for frugt.  Netto supplerede ud over frugt med vand, så vores indsamlere ikke ”løb tør”.  Tak til Husum Dyreklinik for godbidder til hundene. Også tak til La Belinda PizzaGrill som sørgede for, at vi i indsamlingsteamet fik lidt at spise undervejs. Jimmy havde bagt muffins til alle vores indsamlere – så flot.

P1030479

Hele “Husum-holdet” som stod med ansvaret for indsamlingen i den del af byen

Tak for god stemning på indsamlingsstederne – Vores indsamlere kom glade hjem – var blevet godt modtaget ude hos jer Brønshøj-Husum borgere –  TAK !

P1030533
 
Et par friske piger, som hver har fået et diplom for flot indsats – og så selvfølgelig med en lækker muffin.
 
P1030535
 
En frisk dreng på 10 år der bare så gerne ville hjælpe, var der med sin handicaphjælper..
 
P1030550
 
Denne tatovering fik en kvinde lavet af Kræftens Bekæmpelses logo, den dag hendes mor fik den sidste strålebehandling
 
P1030537
 
Så er der fuld gang i optællingen af dagens indsamling.