De Små Spiser / Sille og Palles børnejazz

                                    Der er godt gang i guitaren for de små – hvis den ellers vil vågne!
                                 sogpguiatr                         

Vær med til årets første De Små Spiser arrangement, når Sille og Palle sørger for rokkende og rullende, lyttende og syngende, spillende og klappende, dansende og drømmende spil-levende Børnejazz koncert. De skruer op for bali-klokker, guitarstrengeleg, sigøjnerjazz, brazilrytmer, og undervejs opstår der helt spontane melodier – hvis ellers guitaren vil vågne!

Sille Grønberg og Palle Winfeldt er to af landets mest rutinerede musikere inden for koncerter for børn. De har de sidste 12 år spillet mere end 600 koncerter med Danmarks mest elskede børnejazzorkester DJANZZ og turneret i bl.a. Kina, Belgien og Frankrig. Desuden turnerer de landet tyndt med det interaktive band, LYDLAND, og er nu aktuelle som musikere og komponisterne bag DR’s populære børnetime ROSA FRA ROULADEGADE. Duoen har desuden indspillet CD’en til BØRNESALMEBOGEN, DEN STORE JULESANGBOG og 3 CD-bøger med klassiske børnesange samt CD’en til bogklassikeren DEN LILLE OLE – og andre godnatsange for børn. 

Derudover har begge musikere et omfattende musikerliv bl.a. i disse bands: Tango Orkestret, Guitarreros og senest med Sille Grønbergs egen solo-CD HÅNDEN PÅ HJERTET, der er blevet spillet flittigt på P4.

Arrangementet inkluderer både mad og underholdning. Billetter koster 65 kr. pr. pers. Børn under 2 år spiser gratis med. 
Café Glad serverer den børnevenlige mad kl. 17.30, og den nærende musikalske underholdning begynder kl. 18.00.

Køb billet her.