De to prisvindere Union og Husum mødtes i træningskamp ..

                                                                          ddcb155487b88aaa80aed158006bdbdf.f238x153

FODBOLD: De to vindere af årets sportspriser 2014, Union og Husum krydsede klinger lørdag på kunsten ved Grøndal Centret. Det var en kamp mellem et tophold i Københavnsserien og et tophold i Serie 1 – og resultatet blev en fortjent hjemmesejr til Union på 3-0 ! De rødblusede var bedst på stort set alle pladser, så resultatet kan man ikke pille ved. – Vi fik nogle kilometer i benene og prøvet nogle nye spillere af, fortæller træner Martin Krøger til 2700-netavisen, – men Unions sejr var fuldt fortjent. Det bliver en lang og sej kamp i foråret for at forsvare vores førsteplads, men vi er godt i gang med forberedelserne.

Næste træningskamp for Husum bliver allerede i morgen mandag mod Sunred Beach, og på fredag gælder det Fix. Begge kampe er kl. 19 – og det foregår i Tingbjerg på kunsten.