Der var trængsel og fest i Smørhullet, da Jesper sagde farvel ..

jesper ny 5                  En opfindsom gæst kom med denne flaske, som viste Jesper i de helt unge dage

Ikke uventet blev fredag den 9. januar en stor og bevæget dag for Smørhullets afgående forstander Jesper Puch Hansen. Det var dagen, hvor han sagde farvel til sit job gennem 50 år samt kunne fejre sin 70-års fødselsdag. Afskeden med hans “livsværk” havde på forhånd vakt stor interesse. Alene her på netavisen kunne vi efter vores artikel om ham registrere næsten 5.000, som havde været inde og læse, og mange havde tilmed krydret det hele med meget positive kommentarer. Det gav et vink om, hvordan fredagen ville forløbe. Så det var en spændt Jesper, 2700-netavisen besøgte i hjemmet på Højstrupvej dagen før. Ingen tvivl om, at han glædede sig, men hvor meget virak der ville blive, og hvor mange gæster der mon dukkede op, tænkte han en del over. For selvom Jesper i virkeligheden er en beskeden mand, er han til fest og farver. Og det var lige hvad han fik i de 4-5 timer, receptionen varede. 

– Jeg kan næsten ikke beskrive i ord, hvor stor og flot den dag blev for mig, sagde en glad Jesper, da 2700-netavisen lørdag formiddag efter fik en snak med ham. – Der blev ved med at komme mennesker, og vores store sal var hele tiden godt proppet. Derfor fik jeg ikke lejlighed til at tale med alle sammen. Det var simpelthen umuligt. Men det håber jeg, alle har forståelse for. Jeg var simpelthen glad for det hele denne eftermiddag. For alle de dejlige gæster, gaver, taler, knus, den fede musik, ja jeg kan blive ved. Flottere afsked kunne jeg ikke tage med Smørhullet, og bedre fødselsdag kunne jeg ikke forlange. Lige nu – hvor jeg har drukket morgenkaffen og er kommet til mig selv, glæder jeg mig til at gennemgå alle de skønne gaver, vi måtte køre hjem i to store biler. Og så vil jeg her i gennem sige tusind, tusind tak til alle, som betænkte mig på denne dag. Min taknemmelighed kender ingen grænser. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme.

                      Jesper ny 1

                                          Der blev holdt mange taler for den afgående forstander.

                      Jesper ny 2                            Smørhullet bød på at lækkert madbord, som blev besøgt flittigt dagen i gennem

                      Jesper ny 4

         Godt naboskab fornægter sig ikke. Husums formand Johnny Nielsen kom også for at sige pænt farvel.

                              Jesper ny 7

                                 Jesper og hans trofaste følgesvend fru Suzanne i en af de få stille stunder.

                     jesper ny 3

                                              Jesper og fru Suzanne blev flere gange hyldet undervejs

                              Jesper ny 8

Og så blev der ellers danset til Mike Lovetrains band SoundRacer, som fuldt ud leve op til forventningerne i deres debutoptræden.

                              jesper ny 6                                                          Et bugnende gavebord som fortæller alt ..

 

        2700-netavisen siger tak til medarbejdere i Smørhullet, som har leveret billederne til denne reportage.