Dj Børner er klar til at gi' den gas i Husumparken i morgen

IMG_1108Manden bag Husums musikalske og festlige indslag er Torben Børner, og han gi’r den ekstra gas i morgen …

Det meste af året har Husum Boldklub været begunstiget af en særlig entre for førsteholdsspillerne, når de løber på banen i Husumparken. Det sker til diskorytmer og masser af krudtrøg og er med til at skabe en super stemning på forhånd. Manden bag det musikalske indslag er Torben Børner, og han gi’r den fuld gas før lørdagens topbrag i Serie 1 mellem Husum (nr. 1) og Dragør (nr.2). Det eneste der skulle kunne forhindre den lokale fodboldhappening er vejret. Vælter det ned i stimer kan det være et spørgsmål, om kampen overhovedet spilles. Men mon ikke vejret holder nogenlunde.

Der fløjtes op kl. 13.00 – men det er nok en ide at komme i god tid, hvis man vil opleve den rigtige Husum stemning i blåt og hvidt.