Endnu en ny spiller til Brønshøj

Lars-Emil-Juel-Andersen_fullarticle

Brønshøj Boldklub har skrevet en kontrakt med den 25-årige forsvarsspiller Lars-Emil Juel Andersen, der gælder frem til næste sommer. Dermed er der nu tre nye spillere på plads, som man satser på i startopstillingen. De to andre er Sebastian Lassen, som kom fra Lyngby samt Anders Vest-Hansen, som er fra Nykøbing FC.

– I Lars-Emil har vi fået virkelig stærk midterforsvarer med et stort overblik og med virkelig gode defensive kvaliteter, fortæller Brønshøjs sportschef Thomas Ibsen, der er glad for at få den defensive forstærkning på plads.

– Det er vigtig for os at have et stærkt defensivt fundament, og der kan Lars-Emil gå ind og være med fra dag et. Han har niveauet, og vi ved, at han kan være med til at præge vores defensive spil, så det er en klar forstærkning, underbygger Brønshøjs cheftræner Carit Falch.

Lars-Emil Juel Andersen har senest spillet for Svebølle BI i 2.division Øst og tidligere optrådt for BK Skjold og Viborg FF.