Fix er det mest scorende hold i Serie 2 med 41 mål i 11 kampe

FODBOLD: Også i Fix kan man gå rundt og juble, for førsteholdet er kommet forrygende fra start i efteråret og har vundet 9 ud af 11 kampe samt scoret hele 41 mål ! Det rækker til en foreløbig 2. plads i tabellen, som føres af Sunred Beach med et enkelt point mere men dog for en kamp mindre.  Fix har skilt sig ud med netop etteren, men også Stefan på 3. pladsen. Som det ser ud nu, bliver det en klar kamp mellem de tre klubber om oprykningen til Serie 1.

300621-300x300

Lørdagens kamp i Valby mod FC Sydhavnen endte 4-2 til Fix, og der var heller ikke her nogen tvivl om, hvor kampen bar hen. Hjemmeholdet ligger lige under midten, og kunne således godt have voldt de rød/hvide kvaler. Men det kører for Fix, og man tror selv mere og mere på, at det mandskab man råder over nu – kører mod bedre tider.

Nu venter en pause til lørdag den 1. november, hvor Fix hjemme i Gadelandet tager imod Valby BK. Her er tale om et bundhold, så mon ikke hjemmeholdet vil fortsætte rækken af sejre. Kampen begynder kl. 13.00.