Fix har lagt sig i spidsen af afstemningen om 2700-Sportsprisen 2016

4479_

Der er gang i afstemningen, siden netavisen i torsdags fyrede startskuddet af. Og skal vi komme med en lille stilling her og nu, så fører fodbolddamerne fra Fix efterfulgt af IF Stadion og Brønshøj. Afstemningen kører som nævnt til nytårsaften kl. 23.59 – så der er endnu tid til at afgive sine stemmer. Tryk på “synes om” under en af de tre klubbers artikler, så har man stemt. Denne sportspris gives udelukkende efter de stemmer, netavisens læsere har givet. Der er ingen unødig indblanding fra nogen. De seneste to år lå vi på et gennemsnit på omkring 15.000 pr. år – og det tal håber vi at nå igen denne gang. Også selvom Husum Boldklub ikke er med i feltet.

Stemmer man ikke via facebook, så er der mulighed for at sende sin stemme til fa@2700-netavisen.dk – det har flere allerede gjort, og her bliver de også registreret.

Vinderne afsløres onsdag den 4. januar i Pejsegaarden, som er gået med i arrangementet.