Fix kæmpede sig til teoretisk chance for at blive i Serie 1

 FODBOLD: Hvis de går rundt med nerver på i Fix, så er det fuldt forståeligt. Lørdagen kan nemlig blive alt afgørende for, om klubben må en tur ned i Serie 2. Men scenariet er det værst tænkelige, for de røde/hvide er i den grad afhængige af andre klubbers resultater. Så selvom Fix-mandskabet skaber en gedigen sensation på lørdag mod førerholdet og oprykkerne CSC, så er det ikke sikkert, det hjælper.

                           IMG_0882

                          Fix havde sporadiske chancer for at score i første halvleg, har er en af dem ..

Billetten til weekendens gyser blev sikret tirsdag aften i Gadelandet, da Fix vandt sin første hjemmesejr i foråret. På et mål fire minutter før tid vandt hjemmeholdet fortjent 1-0 over Hekla. Målet blev sat ind af Mikkel Gammeljord. Kampen var meget jævnbyrdig, og man havde velnok belavet sig på endnu en “værdiløs” uafgjort, men heldigvis kom målet til sidst. 

IMG_0885

Træner Martin Steiner opmuntrede sine spillere i pausen og bad dem fortsætte med at tro på sejren. Det gjaldt om at skabe rum, så der blev plads til omstillingerne, og den recept fulgte holdet i anden halvleg.

Så nu venter et yderst intenst nedrykningsdrama på Kløvermarken på lørdag kl. 15.00. Det mager sig så fantastisk, at de to hold der kæmper om at undgå nedrykning spiller på baner, der ligger lige ved siden af hinanden, og kampene spilles samtidigt.

Fix skal møde CSC, som er nummer 1, mens KFB skal møde Rødovre, som er nummer 2, så der er virkelig lagt i kakkelovnen. Vinder KFB er ballet slut, men får de kun uafgjort, og Fix vinder, så kan der jubles på Brønshøj Kirkevej. I hvert fald indtil videre, for både Fix og KFB klubber er afhængige af, om Fremad Valby kan vinde samlet i kvalifikationen til DS. Lykkes det, rykker der kun et hold ned i Serie 2. Modsat hvis det ikke lykkes, så skal begge klubber ned. Kan det være mere spændende ?

IMG_0890

 – Vi kommer med alt, hvad vi har, siger Martin Steiner. – Det gælder om at være topmotiveret og diciplineret, og selvom vi fortsat ikke er i stand til at stille med vores optimale hold på grund af skader, så tror jeg, drengene kan gøre det.