Fix vandt sikkert 4-1 over JIF Hakoah og generobrede førstepladsen
FODBOLD: Boldklubben Fix fortsætter de gode takter og vandt tirsdag aften en sikker sejr på 4-1 over JIF Hakoah i Gadelandet. Med den sejr generobrede de rød/hvide førstepladsen i serie 2 med 43 point og en imponerende målscore på hele 61-24 – rækkens suverænt bedste.
Mens Hakoah stadig havde en chance for at komme tilbage i kampen. En angriber er alene med Fix’s målmand Rasmus Bonde, der glimrende reddede situationen
Det har været et godt forår for Fix indtil nu. Godt nok kørte det ikke optimalt i starten, men nu virker holdet både stabilt og fuld af selvtillid. Vi så jo i pokalkampen for nylig mod Prespa, (som dog ikke stillede med det stærkeste hold), at angriberne sprudler. Hele 10 mål blev det til der, og den succes fulgte man så sikkert op på tirsdag aften. Så jo – det ser godt ud for Fix. Der ryger jo to hold op fra Serie 2, så skulle Sunred Beach løbe af med førstepladsen, så skal Fix bare sørge for at blive nummer to.
Anden halvleg var nogenlunde jævnbyrdig, og gæsterne havde flere nærgående chancer. Dog var det hjemmeholdet, der sluttede bedst.
Nu gælder det om at fokusere på næste opgør, som allerede er på lørdag kl. 13.00 denne gang i Pilesvinget – den rigtige hjemmebane – mod rækkens absolutte bundhold CIK. Holdes koncentrationen vinder Fix også den kamp, og så nærmer vi os efterhånden afslutningen. Vi tror på, at Fix er i Serie 1 efter sommerferien.
Tak for kampen. Et veltilfreds Fix mandskab kan pakke klunset sammen og begive sig til klublokalerne på Brønshøj Kirkevej med endnu tre point og en generobret førsteplads.