Flot udesejr til Fix - håbet lever endnu ..

30062

FODBOLD: Boldklubben Fix præsterede lørdag en stor overraskelse ved på udebane at besejre et af midterholdene i rækken, Tårnby FF med 1-0. Det skete efter en mandfolkeindsats, hvor der blev gået til vaflerne. Man må rose træner Martin Steinert for at være i stand til at sætte sine tropper op trods den dårlige – ja nærmest håbløse placering i bunden af Serie 1. Fix har fået stabiliseret forsvaret, og det har givet sig udslag i, at der ikke er scoret mod holdet i de to første kampe i foråret, som har givet fire point og en målscore på 1-0.

Skærtorsdag den 17. april kl. 13.30 skal de rød/hvide forsøge at holde stilen, når Sundby BK kommer på besøg i Gadelandet.