Freja - 10 kampe 10 nederlag ...

Logo (1)

HÅNDBOLD: Det lykkedes heller ikke for Freja at komme på tavlen i denne omgang. Seneste kamp som blev spillet i Bellahøj Hallen endte med et stort nederlag på 12-19 til BK Ydun. Det var hermed klubbens 10. nederlag i ligeså mange kampe, og holdet indtager en isoleret plads i bunden af rækken med 0 point og en score på 155-233 ! Freja har det svageste angreb i 3. division, men forsvaret står ikke som det svageste i følge stillingen. Det var sidste kamp i år, og først søndag den 4. januar kl. 12.30 er Freja-pigerne i kamp igen, når de møder B 09 i Bavnehøj Arena. Hjemmeholdet er pt. placeret som nummer 9 i rækken med 6 point. Nu venter så en tiltrængt pause, hvor man skal forsøge at lægge en strategi for et ualmindeligt svært forår.