Freja banket stort på hjemmebane
Søndagens kamp i damernes 2. division mellem Freja – Team Sydhavsøerne blev meget overbevisende vundet af gæsterne med 32-22. Men Frejas nedrykning har jo stort set været kendt i lang tid, og som vi tidligere har sagt, så kan den resterende del af turneringen bruges til at spille et nyt hold sammen. Det har slet ikke været Frejas sæson, så man må tage et ophold i rækken lige under og så håbe, man kan vende tilbage hurtigst muligt.
På lørdag den 5. april får Freja besøg af Hvidovre IF. Den kamp spilles i Bellahøj Hallen kl. 13.15