Freja har et langt og svært forår i vente

 

277027_359008750825568_215765021_q

HÅNDBOLD: Det har ikke været sjovt at være Freja-spiller eller supporter i efteråret. Den ene øretæve efter den anden er væltet ned over klubbens 2. divisionshold, og man skulle helt hen til næst sidste kamp i turneringen for overhovedet at få point. Det var så til gengæld en sejr. 

Midt i al modgangen blev man så enige med holdets træner Ole Axelsen om at ophæve samarbejdet. Det har dog ikke betydet, at han har forladt klubben. Hans store interesse for ungdommen har gjort, at han nu har fået en post, hvor han foreløbig indtil sommer har ansvaret for de unge Freja spillere. Ingen tvivl om at han kan give en del inspiration til de yngre årgange.

Ny træner

Freja har netop lavet aftale med Kevin Welms, som trænede divisionsholdet i sidste sæson. Han stoppede, da han fik nyt arbejde og ikke kunne overskue følgerne, men det har nu vist sig, at der godt kan blive tid til trænergerningen. 

Efteråret bød på en hel del skader, og da der samtidig var flere helt unge spillere på holdet, skulle det jo blive svært. Men alle spillere gav før jul håndslag på, at de tager en tørn i foråret for at undgå den nedrykning, som truer.

fil

På søndag kan man få en forsmag på Frejas styrke lige netop nu, når holdet i Dansborg Hallen møder Hvidovre. Det bliver ikke nogen nem opgave, men stemningen på holdet er god og optimistisk, så hvorfor egentlig ikke ?

 

Frejas program forår 2014:

Søndag  den   5. januar kl. 12.45:   Hvidovre IF – Freja            Dansborg Hallen

Søndag  den 12. januar kl. 12.30:   Freja – Birkerød HK           Bellahøj Hallerne

Torsdag den 23. januar kl.  19.00:   Freja – Ajax 2                   Bellahøj Hallerne

Lørdag   den  1. februar kl. 13.45:   FIF 2 – Freja                     Frederiksberg Hal 1

Søndag den 23. februar kl. 13.00:   Freja – Rødovre HK          Bellahøj Hallerne

Søndag den   2. marts   kl. 15.00:   Lyngby HK – Freja             Lyngby-Hallen

Fredag den    7. marts   kl. 18.15:   BK Ydun – Freja                Frederiksberg Hal 1

Søndag den 16. marts   kl. 13.00:   Freja – HUK Håndbold       Bellahøj Hallerne

Lørdag den   22. marts  kl.  15.30:  Slagelse DH – Freja           Antvorskov Hallen

Søndag den  30. marts  kl.  12.30:  Freja – Team Amager        Bellahøj Hallerne

Lørdag den     5. april     kl.  13.45:  Freja – Hvidovre IF            Bellahøj Hallerne

Søndag den  13. april     kl.  15.00:  HØJ – Freja                       Ølstykke Hallerne