Freja tabte for 9. gang - men kun med 2 mål ...

Logo (1)

HÅNDBOLD: Freja har haft et meget svært og trist efterår med lutter nederlag. I 9 kampe er pigerne blevet banket sønder og sammen og det betyder en suveræn plads som nr. 12 og sidst – hele 5 point op til nærmeste modstander.

Men der var ligesom lidt fremgang at spore i søndagens kamp i Bellahøj Hallen mod Albertslund/Glostrup. Ganske vist tabte Freja igen, men bare med 2 mål – 20-22 ! Elevatoren har dog direkte kurs ned mod etagen lige under, for det ser nærmest håbløst ud for de lokale håndboldpiger. Mange nye spillere på holdet efter sommerferien er en af forklaringerne på den hårde medfart. Facit for Freja 9 kampe 0 point og en score på 143-214. Der er en mulighed for at pynte på det allerede torsdag, når BK Ydun 2 kommer på besøg i Bellahøj Hallen. Den kamp starter kl. 19.30.