Gud & Gaffel i Husum Kirke

 

kirkestor_0

Torsdag den 23. januar kl. 17 er der gudstjeneste i Husum Kirke – tilrettelagt på børnenes præmisser med efterfølgende børnevenlig aftensmad. Det er sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, der inviterer til dette arrangement i Husum Kirke for børn og familier, for unge og gamle – med fortælling, leg, bevægelse og sang. Denne gang kan børnene komme med på en spændende rejse sammen med De Hellige Tre Konger, for sammen med dem at finde barnet under stjernen inden den onde Kong Herodes. Bagefter er der børnevenlig aftensmad. Børnene kan lege, og de voksne kan få en snak. Det er gratis at spise med og det kræver ikke tilmelding.