Vor lokale handelsforening lover nye spændende arrangementer i løbet af året

IMG_2361

Den siddende bestyrelse før generalforsamlingen. Fra venstre Michael Andersen, Fa. Moto-Sport,  Maj- Britt Petersen, City EL-service A/S, Klaus Juhl, Husum Glarmester, Ilja Søndergaard, Linde Apoteket, Tahira Ashraf, Body & Fashion og Annette Møller, Leg godt.

Vor lokale handelsforening HBH afholdt onsdag aften sin årlige generalforsamling på restaurant Bellahøj, og det foregik vanen tro uden de store udsving. Og dog ! Et af bestyrelsens medlemmer, næstformand og sekretær Maj Britt Petersen, City EL-service A/S sagde farvel efter 25 år på posten. Det blev naturligvis et af aftenens vigtige punkter, og hun blev fortjent hyldet af sin formand Ilja Søndergaard, Linde Apoteket, og de tilstedeværende. Også suppleant Michael Andersen, Fa. Moto-Sport takkede af, og han fik naturligvis også pæne ord med på vejen.

                                                 IMG_2363

De to afgående i handelsforeningen modtog hver en afskedsgave, som de her er i færd med at pakke ud

Formand Ilja Søndergaard fortalte blandt andet i sin beretning, at handelsforeningen har flere spændende tiltag i løbet af året, og at HBH igen i år støtter Moseløbet den 29. maj. I sin tale kom formanden også ind på de kæmpe store gener, busbaneprojektet har givet. Det har i aller højeste grad hæmmet den almindelige handel i bydelene. 

Mikael Berggreen, Berggreen VVS, bliver nyt medlem af bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen kunne alle de fremmødte medlemmer hygge sig over en fortrinlig middag i restauranten.