Husum Boldklub indgår historisk sponsoraftale med Nike og Select

 

125894
 
 
 
Husum Boldklub har dårligt fået armene ned fra sidste weekend, hvor klubben blev kåret til årets klub ved en stor Gallafest i Vejle. Klubbens medlemmer kan nu igen hæve armene og konstatere, at Husum Boldklub flyver videre mod nye højder. Man har netop indgået den største sponsoraftale i klubbens historie på sportsudstyr. 
 
Det er klubbens erklærede mål om at flytte grænserne for lokalsporten i Brønshøj/Husum området, der nu har ført til en aftale med de to markante leverandører. For Husum Boldklub er fællesskabet omkring klubben lige så vigtig som et godt resultat på fodboldbanen. Ideen og tanken bag projekt Husum Boldklub bygger på en vilje til at give noget tilbage til de mennesker, som man deler sin fritid sammen med. 
 
Det tætte smarbejde med Sportigan i Brønshøj fortsætter
– Aftalen med Nike og Select er formidlet af Sportigan i Brønshøj og løber de næste tre år. Steen Hartmann og Kasper Bilde som står bag butikken ved Brønshøj Torv, har været med til at sørge for, at den vigtige aftale kom på plads. Vi er utroligt glad for, at det mangeårige samarbejde med Sports Store (Nu Sportigan) fortsætter med Nike og Select som leverandører af sportsudstyr til Husum Boldklub, udtaler formanden Johnny Nielsen.
 
Sportigan har sideløbende med aftalen med Nike og Select indgået aftale omkring særlige rabataftaler på alle øvrige produkter i Sportigan til alle klubbens medlemmer. Med denne aftale har man sikret, at Husums mange hold nok skal blive godt klædt på til den nye fodboldsæson.