Husum møder GVI i en ren finale lørdag eftermiddag i Husumparken

                                   Husum Cup

Husum Cup afgøres i morgen eftermiddag med en ren finale mellem Husums 1. hold og GVI. Begge hold vandt torsdagens kampe, og med maksimumpoint er de klar til at kæmpe om den endelige førsteplads.

Husums 1. hold besejrede Heimdal med 3-1 i en kamp, hvor de blåhvide var alt dominerende. Man fik prøvet en del forskellige spillere, blandt andet en bulgarer ved navn Victor, og han kom faktisk på tavlen med en scoring. Det hele ser ganske fornuftigt ud før premieren lørdag i næste uge. Foreløbig gælder det GVI som sidste forberedelseskamp, og her tager vinderen førstepladsen i årets Husum Cup. Det hele starter kl. 13.30 i Husumparken, så der bliver hele to fodboldkampe at overvære. Husk det er helt gratis !

Vi skal også lige have med, at Husums 2. hold gjorde det flot mod GVI, som dog fortjent vandt med 3-2. Men i lang tid så det ud som en uafgjort.

I næste uge har vi en snak med Husums succestræner Martin Krøger om den forestående sæson i Københavnsserien.