Husum vandt 9. sejr i 9 kampe - fantastisk !!

FODBOLD: I Husumparken er det tilladt at gå rundt med armene i vejret, så længe man vil. For hold da helt kæft hvor Husums Serie 1 mandskab kører med klatten her i efteråret. Det er nu blevet til 9 sejre i 9 kampe, og de blå/hvide er nu oppe på 27 point. Man tror næsten, det er løgn !

1508012_461128154019159_1942375967877656436_n

Husums superdrenge – mon ikke der kigges i historiebøgerne nu for at se, om holdet ikke slår rekorder ? 

Men det er skam den skinbarlige sandhed. Martin Krøgers tropper har i den grad fået de rigtige ben ud af sengen og spiller strålende fodbold. Senest i eftermiddag i Husumparken, hvor IF Føroyar blev kørt ud af banen med hele 4-0. Det der bare er utroligt, er den kendsgerning, at det stadig kun giver en 2. plads i rækken, da Dragør fortsat har en kamp mere end Husum – og også stadig vinder sine kampe. Begge hold har 27 point, men Dragørs målscore er en anelse bedre. Den lyder på 31-9 mod Husums 30-12 !

Lørdag den 25. oktober kl. 13.00 mødes de to førerhold i Husumparken, og så er der lige et par ting, der skal sættes på plads !! Inden da skal Husum på næste lørdag den 18. oktober en tur til Kløvermarken og møde KFB kl. 13.00.

Fra 2700-netavisens udsendte Johnny Be Goode, har vi følgende facts fra eftermiddagens kamp:

Husum vandt en sikker sejr,  og styrede ganske enkelt kampen fra start til slut. Det endda til trods for at holdet manglede et par stamspillere, hvilket bare viser endnu engang den bredde, der er på holdet.

Sejren lød på 4-0 efter en pause stilling på 2-0.

Målene blev scoret af:

1-0 Lasse Syndergaard
2-0 Lasse Syndergaard

Efter pausen

3-0 Mikkel Howalt
4-0 Mathias Frydensbjerg

Der var vel omkring små 180 tilskuere i Husumparken  trods påbegyndt efterårsferie.

Så en fantastisk dejlig eftermiddag – og KLUBLIV fortsætter !!!