Hvalsøvej og Fjenneslevvej holder loppemarked i dag
I dag lørdag den 13. juni mellem klokken 10-15 holdes loppemarked på hjørnet af Hvalsøvej og Fjenneslevvej. Det er syvende år, det sker, og for hver gang bliver det større og større.
Flere familier er gået sammen om den hyggelige begivenhed, som byder på tøj, bøger, smykker, legetøj, lidt møbler, alverdens ting og sager.
Arrangørerne håber på mange besøgende, og kun øsende regn kan aflyse markedet.