Juletræsfest i Pilegården

julepynt_grafik_colourbox

Nu nærmer en af bydelens faste årlige julebegivenheder sig. Søndag den 29. november klokken 13-15 er der traditionel julefest for de små i Pilegården.

Er der noget hyggeligere for de små end gamle julelege, godter, julehygge med sange og dans om juletræ? Snart begynder nedtællingen til juleaften, men for mange er ventetiden utrolig lang. Derfor forsøder Kulturhuset Pilegården ventetiden med en god dosis julehygge. Billetter til juletræsfesten koster 50 kr. for børn og voksne. For de voksne inkluderer billetten æbleskiver og glögg, mens børnene får julegodter og noget at drikke. Og mon ikke julemanden også kigger forbi? Billetter købes på www.pilegaarden.kk.dk